Forfatter: Birte Strandby

En dag strander en hval i nærheden af Cornelius’ hus. Cornelius binder en trosse om halen på den men kan ikke rokke den en millimeter. Han graver en rende, hvor han kan trække hvalen, men den rokker sig ikke. Så ringer han efter Halvor, og efter flere dages hårdt arbejde kommer hvalen fri og svømmer til havs.

Carl og hans familie er elefanter, men Carl opfører sig som et barn, og hans opførsel og omgivelser er nok genkendelige for de fleste børn.

Milo har mistet sin kanin, sin bedste ven og kan ikke rigtigt finde glæden igen. Milos tante kommer på besøg og prøver at opmuntre ham, og hun giver ham en ønskesten. Milo ved præcis, hvad han ønsker sig.

Da Oscar finder ud af, hvad det er masken kan, går der Indiana Jones i fortællingen, med påstanden om, at Mussolinis Italien angreb Etiopien for at finde Pagtens Ark, der angiveligt skulle befinde sig der.

Kadefors gør det bedre end gennemsnittet, når hun fortæller om teenagerens usikkerhed, eksperimenteren og om at finde sig selv ved at til- og fravælge mennesker og muligheder.

Max Vero bor i et fantasy univers, Beleria, og han er et barn men med meget voksne pligter, ligesom de andre børn i Beleria. Han er også pilot og drager ud for at bombe byer i fjendelandet Darien på den anden side af Mera bjergene.

De krydser en kløft og vader gennem en flod. Det går fint, men de synes der sker for lidt og vil løbe om kap resten af turen op ad bjerget. Det går galt for Elg der ryger ud over kanten og kun lige når at holde sig fast i et træ på en klippeafsats.

Nu er det ikke længere helt så sjovt i træhuset, for storebroren har fået andre interesser og vil hellere være sammen med vennerne, så drengen er der alene.

Kathrine turer rundt i en blanding af shots, fester og kærester mest Tobias. Eneste problem er, at Nynne, Kathrines sambo, er forelsket i Tobias, og det er Kathrine egentligt ikke. Eller det er hun måske nu.

….Jeg ville ønske, at min familie bliver bedre til at holde sig inden for grænserne. I hvert fald Mikala og far. Jo mere de fylder, jo mindre fylder jeg helt automatisk. Det er helt utroligt, så lille jeg kan blive.