Forfatter: Birte Strandby

Det er en bog der taler til fantasien, Benny – måske alias den unge læser/tilhører der identificerer sig med Benny – mestrer det hele med sin styrke, oven i købet løfter han farlige ting: højhus med ild i, tiger, en marsmand, et isbjerg med en yeti eller den afskyelige snemand.

Bent Haller er ikke manden der idealiserer sine karakterer eller udelader ubehageligheder. Alligevel må man indrømme, at denne børnebog ikke slipper dæmoner ud i hovedet på ungerne, og bogens værste karakter er en storebroragtig storebror.

Selma fortæller selv sin historie- Det gør hun godt, så man som læser næsten selv får følelsen af at ligge på sygehuset og lide alle helvedes kvaler og samtidigt være i tvivl, ked af det og negativ overfor omgivelserne især forældre og andre lignende forstokkede teenageplagere.

Der er sket flere mystiske ting. Morfaren har bygget sit sommerhus fuldstændigt om, og familien ved tydeligvis noget som Cadence ikke ved. Langsomt kommer Cadences hukommelse tilbage. Der er er en forklaring på alt, og denne er ualmindeligt uhyggelig og en voldsom overraskelse for også for en meget opmærksom læser.

Thomas, Minho og nogle af de andre venner er immune overfor den ubehagelige virus der forvandler mennesker til kannibaler, hvorefter de dør. Køtere kaldes de, men som de er beskrevet i romanen minder de meget om zombier.

Julie er den efter kærlighed søgende ungmø. Hun er ikke så sjov som andre chicklit-hovedpersoner, til gengæld er hun mere end almindeligt klodset på en måde der jævnligt skader omgivelserne – hverken kærester eller veninder går fri.

Der er masser af uhyggelige væsener. Et par af dem er ansat på børnenes skole, og måske arbejder Gustavs far også for et. I sidste kapitel går der Ghost Busters i romanen, og truslen mod byen er måske større end først antaget.

Villads fra Valby er en god dreng med de allerbedste intentioner. Som Emil fra Lønneberg har han ikke én led tanke i hovedet og næsten ingen vrede kun forundring over sine omgivelser, der jævnligt opfører sig besynderligt.

Også den anden historie Ayses røde tørklæde tager fat i en standardfordom. Ayses mor klipper Ayses hår, og Ayse synes, at den nye frisure får hende til at ligne en puddelhund. For ikke at blive til grin i skolen tager hun tørklæde på næste dag. Veninderne synes, at det er ret tjekket, men den omsorgsfulde danske lærer ryger helt op på mærkerne i forventningen om at skulle forsvare Ayses rettigheder overfor undertrykkende forældre.

Mika går så grueligt meget igennem for sin kærlighed til Lea. Det omfatter jalousi, tvivl og diskussioner om det at være døv og uden et almindeligt umiddelbart forståeligt sprog. Lea på sin side vil foretrække en døv kæreste. Men de udvikler sig begge.