Kategori: Filosofi og religion

Forpligtelse, kontrol og nydelse hænger tæt sammen. Ifølge Nietzsche er den stærkeste følelse af nydelse den, vi får fra kontrollen af nydelse. Og vi trækkes dagligt med den religiøse kontrol med nydelse:

Jøder må ikke blande mælk og kød, muslimer ikke spise gris, hinduer ikke oksekød.

Denne selvbiografiske beretnings hovedtemaer er Akkari religiøse engagement og forløbet af Muhammedkrisen set fra islamisternes side.

Lovgivning genererer synd, fundamentalisme er en reaktion på fejl i liberalismen, Kinas kommunisme er mere velegnet til at tage sig af sine fattige end Vestens kapitalisme.

Det lykkelige menneske er en kriger. Han giver den slags velbefindende, som kræmmere, kristne, køer, kvinder, englændere og andre demokrater, drømmer om – et spark!

Ifølge forfatteren er et af problemerne med islam i den moderne verden, at islam ikke tillader kritisk tænkning og aldrig har været åben overfor spørgsmål.

Det er grundtanken hos Kierkegaard, at Gud har nedlagt kærligheden i ethvert menneske, at det er en grundfæstet sjælstilstand. En tanke der kan være fremmed for nutidsmennesket, der måske opfatter kærligheden som en social konstruktion eller en biologisk betinget refleks.

Man kan undre sig over, hvorfor en bog om Marx dukker op i 2012, godt 22 år efter murens fald og erkendelsen af, at perfekt kommunisme er et illusorisk begreb, men måske er der en vis logik i, at Marx’ ideer påkaldes i en tid, hvor eksempelvis Occupy Wall Street bevægelsen minder os om, at uligheden er blevet større de seneste år.

Kampen for Kirkens frihed, kampen for, at Jesu rige ikke kan være identisk med nogen politisk struktur, må føres til alle tider. For prisen for sammensmeltningen af tro og politisk magt består i sidste ende i, at troen træder i magtens tjeneste og må indordne sig under dens målestok.

Jorden ville gå under og kun dem, der tror, vil reddes.

Det er hørt før, men denne gang kommer det fra en skeptisk dansker.

En stor del af bogen omfatter diskussioner af mediebårne fordommes faktiske baggrund i Koranen, og forfatteren er i stand til at tilbagevise de fleste. Således konkluderes, at manden og kvinden er ligeværdige i Koranen, og at islam er et midtsøgende fællesskab.