‘En egen flok’ er til de to til fem-årige og handler om at være anderledes og alligevel anerkendt.
Den første sætning røber bogens dilemmaer: Det bedste og det værste som findes er andre hunde.
Det bedste er, at hunde kan have det sjovt sammen. Det værste er, at andre hunde har frygteligt dårlige vaner. Sådan er vores jeg-fortæller ikke. Han gør overhovedet ikke som de andre hunde. Han er mere til sjove hatte og svære krydsord, og det er de færreste hunde jo opdraget med.
Han vil gerne høre til, så han tager sig sammen og går ud til flokken, for man bliver vist ikke rigtigt lykkelig alene, og så lader han som om han er som de andre. Men en dag dukker en hund op, der er næsten lige så anderledes som ham selv. Det bliver en vældig sjov dag, hvor de gør alting sammen. I længden en smule anstrengende, men de skal mødes igen i morgen.
Illustrationerne er sort/hvide, kun vores fortæller er lysegul og skiller sig ud. Der er mange detaljer. Hunden har en hyggekrog med fine lænestole og familieportrætter på væggene. Den har også et gammeldags badekar med løvefødder, en særlig beholder til udvalgte pinde og et særligt kødbens-kit, som han stolt fremviser. For det voksne øje er det let at se hyggekrogens kvaliteter. Det er spørgsmålet, om det lille barn ser det samme. Der er også noget velhaver over hjemmet, og en vis stil over fortælle-hunden, mens gæsten synes at komme fra et andet socialt lag. Det er ikke hele fortællingen der er lige indlysende for en treårig, mens begreber som ensomhed og venskab er fint præsenterer.
En egen flok
Maria Nilsson Thore
Oversat af Flemming Møldrup
32 sider
ABC Forlag
Udgivet: 2021
Birte Strandby
