Franske Julia Malye (født 1994) har med romanen Lastet med Kvinder helt i tidens ånd draget betydningsfulde, oversete kvinder i historien frem i lyset.
90 unge kvinder blev i 1720 sejlet til fransk Louisiana. Formålet var ene og alene at få fødselstallet bragt i vejret via ægteskaber med de mænd, der var i færd med at opbygge kolonien i Amerika. For nogle kvinder var det frivilligt, for andre var det tvang at gå ombord i skibet La Baleine på den franske Atlanterhavskyst og under mange kvaler sejlet over det store hav.
Julia Malye kalder sin roman en hyldest til de modige kvinder, som alt for længe har levet i skyggerne af amerikansk og fransk historieskrivning.
Personerne er fiktive. Bogen er skrevet på grundlag af indgående research.
Kvinderne opholdt sig på La Salpëtriére i Paris. Det var en anstalt for kvinder, der var ikke hørte til i samfundet. De var løsagtige, kriminelle, forældreløse ustabile. Nogle var simpelten afleveret af deres forældre. Kort skrevet: De var ikke de mest stærke og lykkelige. Ledelsen, bestående af nonner, udvalgte 90 unge fødedygtige kvinder til den lange rejse. Enkelte meldte sig selv.
Vi følger nogle få navngivne kvinder og deres oplevelser i den endnu primitive koloni. Dårlige boliger. Her lurer mange farer. Vilde, farlige dyr, krige og oprør fra oprindelige folk.
De bliver gift, og en af dem erkender, at hendes ægtemand ikke er perfekt, men kunne sagtens være meget værre. En vil gøre alt for at undgå den fattigdom, som slog hendes familie i Frankrig ihjel. En anden vil gerne tro på, at hun kan blive lykkelig. Hun kunne have det mere elendigt og kender mange piger, der er mindre heldige. De er gift med franske fanger, der er anklaget for tyveri.
Kvinderne finder sammen i skæbnefællesskab, der er smukt, og vi læser til slut om børnebørn.
Lastet med Kvinder er ikke en letlæst roman. Den kræver sin læser fulde opmærksomhed, ellers vil underforståede sætninger og bemærkninger gå tabt. Der er vel rigelige detaljer om tilsyneladende ligegyldige ting, som godt kan kede.
Tålmodighed, Tålmodighed
Lastet med kvinder
Roman
Oversat af Betty Frank Simonsen
Forfatter Julia Malye
410 sider
Udkom 1 maj 2025
Grønningen 1
Anmelder Bjarne Gregersen