Sociologprofessor emirita Arlie Russel Hochschild har tidligere skrevet ‘Strangers in Their Own Land: Anger and Mourning on the American Right’, der handler om det nye amerikanske højre, om hvilke vælgere der valgte Donald Trump, hvordan Tea Party støtter ser på deres omverden, og ikke mindst om hvordan deres kulturelle værdier er sammensat. 

Fælles for ‘Strangers in Their Own Land’ og ‘Stolen Pride’ er forfatterens undersøgelse af, hvordan private problemer bliver til offentlige, herunder hvordan vi anerkender og styrer følelser, og om hvordan mennesker får deres liv til at give mening under de betingelser der eksisterer.

Stolen Pride handler om den udvikling og fokuserer på mennesker i Pikeville, Kentucky især enkeltpersoner med neonazi-tilbøjeligheder. Matthew Heimbach er en af dem. Han er supremacist, tilhænger af Nationalist Socialist Movement og har forsøgt politisk at sammenkøre hvid elitetænkning med kommunisme. Som Hochschild fortæller i bogen er hans budskab udtrykt i the language of pride: 

You’ve lost your regional pride, your well-paid jobs, suffered devaluation of what you do have, and you’ve had enough. We on the violent right will erase shame from you and seamlessly divert your shame to blame – blame of Jews, Muslims, Blacks, immigrants, liberals and Democrats. Your access to the American Dream? They took it! Everything that ever hurt you is their fault. Our guns are cocked and loaded.

Hochschild har talt med ham, og der er også en beskrivelse af hans baggrund, som nok har sine udfordringer, men det er vanskeligt at få øje på, hvorfor præcis han er påvirket i en så radikal retning. Han og hans meningsfællers holdninger giver sig blandt andet udslag i, at enhver tale om slaveri, Jim Crow, kul og klima eller Holocaust får prædikatet ’shaming America’.

Måske skal man ikke undervurdere, at hvis man tænker liberalt, er det så meget større en skam at miste job og velstand. Men den holdning at hvide mænd er ofre, berettigede i deres forurettethed og relativt fredelige er bekymrende: ‘January 6 was just guys blowing off steam.’ I fortællingen om ‘bedrifterne’ finder man masser af reduktion og bortforklaringer ‘… not seriously violent …’

I sidste del af bogen beskriver Hochschild kort en del af de interviewede fra Appalachia, Kentucky. Det omfatter deres jobmuligheder, løn, ønsket om at flytte med sine børn til et kvarter, hvor der ikke høres skud om natten. Der er grunde til at være vred, og der er behov for et sted at anbringe den vrede:

‘When it rains … it pours on poor people.’ But to Melanie and her Facebook friends, pride itself was being washed away. 

Hochschild har en åben tilgang til de mennesker, hun interviewer, og som læser får man nogen forståelse for, hvorfor de reagerer, som de gør. I hvert fald er der her en slags forklaring på, hvorfor prisen på benzin er vigtigere en klimaet – og hvorfor klimaforkæmpere nærmest virker elitære – de rige har råd til at vælge deres problemer. Klarsynet og jordbunden øjenåbner om det nye højre.

Stolen Pride

Loss, Shame, and the Rise of the Right

Arlie Russell Hochschild

385 sider

New Press

Udgivet: 2024

Birte Strandby