Hella Joof er filminstruktør, skuespiller, komiker og forfatter. Tidligere har hun primært udgivet børnebøger, samtalebøger, livsstils- og selvhjælpslitteratur og humor. Denne gang har Hella Joof udgivet romanen ”Hvorfor er lykken”.
Hovedpersonen er romanens jeg-fortæller. Hun er en 60-årig kvinde, der i kølvandet på en svær skilsmisse er flygtet ud på en ø. Nu befinder hun sig på et lille øsamfund med trækfærge, mens hendes livskrise buldrer derudad. Hun forsøger at slikke sårene efter bruddet med manden, samtidig med hun savner den voksne datter, som også er forsvundet. Selv hunden har hun mistet.
En dag forstyrres stilheden, og ind på fortællerens nethinde banker der nu en yngre appelsinduftende kvinde på. Det er som om, skæbnen vil at fortælleren skal betro sig til denne kvinde, der nu er med hende i tankerne. Fra da af udfolder der sig en dialog mellem fortælleren og María. Snart bliver det en udfordrende diskussion, da deres mentale ståsted ikke er ens. Kvinderne diskuterer ihærdigt og repræsenterer hver deres livssyn og erfaringsunivers.
Romanen er fortalt i et langsomt fortælletempo. Gradvist skrælles lagene af løget. María arbejder på Det Kongelige Teater som skuespiller, men er oprindeligt uddannet operasangerinde. Fortælleren får indblik i, hvordan Maria også har oplevet utroskab. På den mest klicheagtige måde har hendes tidligere ægtefælle Johannes, 53 år, været hende utro med den yngre suffløse Sanne. Kvinderne mindes deres kærlighedsliv. Fortællingen kommer vidt omkring. Der fortælles på en meget associativ måde.
Historien er på sin vis fortalt mange gange før i litteratur og film. Det er en beretning om at blive forladt, være sorgfuld og begynde at finde kærligheden på ny. Det er en tematik, der vedrører mange læsere. Derfor burde det ikke være svært at gøre hovedpersonen identificerbar. Det lykkes ikke helt. Hele fortællingen virker rimelig ustruktureret, hvilket forstyrrer læseoplevelsen. Forfatteren gør det ikke altid let at afkode, hvornår det er fortælleren og hvornår det er María, der beretter. Det, som måske afsporer mig, er muligvis at romanen mestendels handler om María. Jeg forventer, at jeg-personens historie vil træde mere i karakter.
Jeg oplever Hella Joofs nye roman som ufuldendt og abrupt. Måske er det her som at få direkte adgang til forfatterens tanker i uredigeret form? Det er ærgerligt, da mange kvinder vil være glade for en roman om en moden kvinde, der bøvler med kærlighed og relationer. Hvor mange er vi ikke som har været i en form for livskrise efter et brud?
”Hvorfor er lykken” bliver desværre halvt forløst på flere punkter. Som læser starter jeg med en titel, der irriterer mere end den gør mig nysgerrig. Så kommer vi til romanens struktur og stil med den yngre appelsinduftende kvinde, som fortælleren er i dialog med. Det higer mig ikke. Der er alenlange monologer og endnu længere diskussioner. Den skønne humor, som normalvis er Hella Joofs unikke signatur, forbliver en halvhjertet oplevelse. Det er brandærgerligt, for med den hudløse ærlighed Hella Joof faktisk også leverer, er der rum for fantastisk underholdning. I stedet fylder en kritik af tidstypiske emner, såsom identitet, race, seksualitet, forældreskab, klimakrise og relationelle ubalancer etc. en hel del. Joofs spidse pen er krads. Tag ikke fejl. ”Hvorfor er lykken” har mange gode takter, men kommer ikke rigtig i mål. Jeg bemærker dog, at læsere og anmeldere bredt set er meget splittede i forhold til udgivelsen.
Med ”Hvorfor er lykken” sætter Hella Joof fokus på den modne kærestesorg og krise, som sjældent får en stemme. Det i sig selv er meget prisværdigt, eftersom kærestesorg hos voksne også kan være meget intens, smertelig og voldsom. Midt i dette identitetstab møder hovedpersonen den imaginære ven, María som hun deler den svære situation med. Gennem deres samtaler får hun bearbejdet bruddet og situationen. For mig bliver det desværre mudret fordi, der sker så meget andet. Kvindernes samtaler om livsvisdom er interessante, men de ender med at forstyrre fordi de stritter i alle retninger.
Humor er og bliver en individuel størrelse. Hvor jeg altid griner og ler i selskab af fx Karin Heurlin, Katrine Marie Guldager og Moa Herngren, så halter det her. Det kan sagtens tilskrives mig. ”Hvorfor er lykken” burde være ret hurtigt læst, men jeg måtte bruge flere forsøg. Romanen fik aldrig fat i mig. Måske dur jeg bare ikke til samtaler med en fiktiv ven? Undervejs blev jeg berørt af begge kvindeskæbner. Der sættes fine ord på det at opleve kærlighed og miste den igen. Billedsproget er rigt og levende. Der er noget universelt i at ramme muren, når livet viser sig fra den værste side. ”Hvorfor er lykken” er en finurlig læseoplevelse, der kræver din nysgerrighed. Den er emmer af fortællelyst og søstersolidaritet. Det starter dér, hvor en kvinde banker på (nethinden) for at lytte til en kvinde i livskrise. Lige der hvor lykken er – ja, lunefuld!
Hvorfor er lykken
Forfatter: Hella Joof
Forlag: Gyldendal
230 sider, indbundet
Udgivelsesdato: Den 24. oktober 2025
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
