Havet giver, havet tager. Havet former mennesket, der sejler på det – eller bor i dets nærhed. De må leve med havet som en uberegnelig mor, som de elsker og frygter. Lavmælt, poetisk og i fortællende flot lind strøm skriver Dörte Hansen om disse i romanen Til Havs.
Her følger vi en række mennesker på en lille ø i Nordsøen. Den var før beboet af stolte kaptajner, der var hvalfangere. Deres hustruer var kvinder der ikke kunne bringes ud af fatning – de var nemlig altid i beredskab. Og klarede det onde såvel som det gode.
Nu er det ved at gå tilbage for øen. Tidligere fiskere opgiver – og kører i stedet turister øen rundt i hestevogn.
I en af de få tilbageværende kaptajnsgårde med stakit af hvaltænder bor Hanne Sander. Hun var i sit es dengang, hun kunne leje de fire værelser ud til badegæster, som turister dengang blev benævnt. De kom hver sommer, blev mindst to uger og spiste Hannes mad. Hun kom på julekort med dem og huskede børnenesfødselsdage. Nu er Hannes værelser umoderne uden tv og med bad på gangen. Nu tager gæsterne på wellness på øens strandhoteller. I tre dage.
Hanne er gift med Jens, der var kaptajn. Han gik i land, forlod familien og slog sig ned i et gammelt pumpehus på en sandrevle. Levede som eneboer og holdt øje med fuglelivet. Efter 20 år vendte han tilbage til gården. Og sådan var det. Det var ikke noget at tale om.
Den ældste søn, Ryckmar, er trossemand på øens færge. Han havde været kaptajn, men fik et chok, da hans skib mødte Den hvide mur, en monsterbølge nord for Azorerne
Den slog hul i styrhuset. Så havde han fået nok af langfart. Nu kan han holde de forskellige storme ude fra hinanden – som andre kan kende forskel på fuglestemmerne.
Datteren Eske er plejer på øens hjem for de gamle og udslidte. Hun er harm på moder Hanne, som hun mener mindsker alt for meget for badegæsterne. En gang i mellem holder hun ø-fri og drager en tid til fastlandet og bor hos tatovøren Freya..Ellers er hun en omsorgsfuld plejer af de gamle på hjemme.
Yngste søn Henrik lever i sin egen boble i et gammelt skur på stranden. Fra denne får han hver dag gaver i form af strandingsgods, som han skaber fantasifulde figurer af og sælger til de velhavende.
Folk ved havet tror på de samme ting. De fortæller hinanden om sunkne byer, om søuhyrer, om de druknedes genfærd, om spøgelsesskibe, om børn, der blev hentet op fra dybet. De slår sig stille til tåls med, at om et par årtier vil deres øer være forsvundet, havet stige og storme bliver voldsommere.
Øens præst, Lehmann, må se sin hustru slå sig ned på fastlandet og de to døtre ligeså. Han er ved at miste troen.På sin daglige morgenløbetur konstaterer han, at landsbyen bliver mere og mere stille år for år. Ingen fiskere, kaptajner, styrmænd, skal til havnen så tidligt.
Dörte Hansen har her leveret et mesterværk af en roman, som bør læses lige så stille, som tonen i bogen.
Dörte Hansen er født i 1964 og opvokset i Sydslesvig og er en af Tysklands vigtigste samfundsforfattere. Hun har arbejdet for flere radiostationer og magasiner. Hun debuterede i 2015 med Kirsebærlandet. Til Havs er hendes tredje roman
Til Havs
Roman
Forfatter Dörte Hansen
Oversat af Esther Kielberg
319 sider
Udkom januar 2026
Multivers
Anmelder Bjarne Gregersen
