‘Min mor kender sig selv. Hun er som en mekaniker, der kan høre på motorens lyde, hvad der er galt med bilen. Hun kan ordne ting, når de ikke fungerer.’
Der er også ting, mor ikke kan ordne. Hun kan ikke forhindre sin ægtefælle og sine børns far i at dø af kræft. Det er familien ved at forstå, både mor, far, Sunday og Sundays lillebror, Simon.
Hele familien rejser til Malagash i det østlige Canada, til farens fødeby, for at han kan dø der.
Sunday optager i hemmelighed sin fars stemme på sin telefon når han taler med Sunday, når han taler med moren, med farmor eller Simon. Når han ler eller fortæller dårlige vittigheder. Stemmeoptagelserne skal bruges i et virusprogram der skal sendes ud på alverdens servere. Måske kan hun på den måde give faren evigt liv.
Sunday og hendes far læser nekrologer hver formiddag og finder ud af, at de alle er forstemmende ensartede. Nekrologerne nævner ingen fejl, ingen bitterhed, ingen strålende øjeblikke, røber ikke, at det handler om rigtige mennesker. Som et alternativ vil Sunday skrive i farens nekrolog, at kræften døde, faren vandt.
Sunday er jeg-fortælleren der leverer sin særlige vinkel på den forestående afsked. Hun er ikke sentimental og beskriver livet kontant og præcist. Humoren fylder meget, ikke mindst den brutale version der undgår enhver løgn, og som forældrene er fælles om.
Malagash er hjerteskærende læsning, men det er også en fortælling om håb, om at bevare det bestående og komme videre med de små ting. Om at hjælpe hinanden videre.
Malagash
Joey Comeau
Oversat af Hanne Arnold
160 sider
Hoff & Poulsen
Udgivet: 20.03.2026
Birte Strandby
