Acceptens bitre fred fyldte mit sind
I den første af de tre kortromaner ‘Aldrig mere i morgen’ kører vores hovedperson, en ung mand, ind i et barn. Barnet, en lille dreng, dør øjeblikkeligt. Bortset fra vores hovedperson og hans chefs smukke kone der sidder på passagersædet er der ingen vidner. De tager barnet med i bilen. Hun sidder på bagsædet med barnet på et tæppe, og han kører bilen med væsenet ‘fuldt af iskold beregning’. De anbringer drengen i en granskov ikke så langt fra vejen. Og så kører de videre, mens deres forhold – for de har et forhold – rulles ud for læseren. Hun er en rig mands hustru, et trofæ, og fortælleren kommer fra en mere ydmyg baggrund. De involveres i et selskab, men trods store anstrengelser kan de ikke rigtigt abstrahere fra ulykken.
De to andre kortromaner har også en ung, mandlig karakter i hovedrollen. Den ene forelsker sig i en kvinde der ikke vil have noget med ham at gøre, og han lander i fængsel for et mord, han ikke har begået. Den anden er på en dannelsesrejse og er ved at miste forbindelsen til sin barndom.
Waltari skriver ærligt grænsende til det kyniske. Hans hovedpersoner er ukomplicerede og observerende. Skønt sproget er ligefremt og klart, er læsningen ikke behagelig, og sprogbillederne bliver hængende længe efter endt læsning.
Jeg var altså endeligt blevet en fuldvoksen mand, selv om håret var blevet gråt, og jeg var en smule krumrygget, og jeg kunne ikke se folk direkte i øjnene. (Noget i mennesket)
Mika Waltari (1908-1979) var en populær finsk forfatter oversat til mere end 40 sprog og sammenlignet med F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway.
Aldrig mere i morgen
Tre kortromaner
Mika Waltari
Oversat af René Semberlund Jensen
290 sider
Jensen & Dalgaard
Udgivet: 10.03.2026
Birte Strandby
