Ungdomsroman om Marie og Alma, deres venskab og (måske) den store kærlighed
Det er sommerferie, Alma skal på interrail. Det skal Marie ikke. Hun får i stedet sit livs chok eller rettere to chok. Hendes far skal have en nyretransplantation, og Marie får at vide, at han ikke er hendes rigtige far. I raseri og protest beslutter hun sig for at tage med Alma på interrail. Der er kun tre uger til operationen, og hendes lillesøster kalder hende egoistisk, men Marie er i den grad stødt, og så har hun den bagtanke, at hun måske kan finde sin rigtige far, der muligvis underviser på et universitet i Rom.
Alma er i første omgang begejstret for selskabet, og de møder to interessante unge amerikanere i Hamborg, men Marie slås med sine egne dæmoner og opfører sig i perioder både umodent og barnligt, fordi hun stadigt er vred over både operation og sin nye status som stedbarn. Alma fungerer som Maries støtte og samvittighed, men Marie er ikke meget for at lytte til sin samvittighed, og hun ender med at måtte tage nogle drastiske beslutninger der også berører den ene af de to amerikanske unge.
‘Jeg finder dig i Rom’ rammer lige ned i Maries og alle andre unges udvikling fra meget barn til meget voksen. De fleste af Maries omgivelser er et udviklingstrin længere fremme, selv lillesøsteren, men Marie kommer efter det. Der er masser af romantik – og rappe, humoristiske dialoger mellem de unge elskende og ikke mindst mellem Alma og Marie.
Jeg finder dig i Rom
Klara Witt
148 sider
Byens Forlag
Udgivet:
Birte Strandby
