Der gik mere end tres år fra dengang velbjærgede, hvide mænd fik stemmeret, til kvinder fik det. Og verden blev ikke pludseligt mere retfærdig, det øjeblik kvinderne fik stemmeret. Det er en af trådene i Sara Alforts beretning om kvindelige forfattere der hver især gjorde en indsats for at frigøre sig fra deres omverdens lammende forventninger til kvinderollen.
Det var forskellige kampe og forskellige udfordringer. For en del af damerne handlede det også om økonomiske vanskeligheder, for andre var det rollen som husmor der hæmmede karrieren. Sara Alfort belyser sine tolv karakterer i tiden og fortæller om deres status, deres handlinger og en uretfærdig verden, hvor gifte mænd kunne få forsørgerbidrag, mens kvinder kunne risikere at blive fyret, når de blev gift. For ikke at tale om hvordan det kunne gå, hvis kvinden fik et barn. Så var hun fastlåst og fortabt, uanset om hun beholdt barnet eller ej. Det var Thit Jensens frygt, at hun kunne blive gravid. Seksualiteten var vigtig – uden erotik fik hun hovedpine.
Thit Jensen skiller sig ud på flere måder. Der er intet ydmygt over hende, og hun gjorde en stor indsats for at tale om prævention, både fordi mange børnefødsler kunne ødelægger kvinders helbred – som det var tilfældet med hendes egen mor, og fordi uønskede graviditeter kunne få kvinder til forsøge at få abort med risiko for eget liv og sundhed. I 1923 turnerer hun over hele landet med sit foredrag ‘Frivilligt moderskab’, der også blev navnet på den forening hun stiftede – og som hun ikke blev formand for, selvom det var hende der havde fået de verbale tærsk og fløjtekoncerterne. Men hun accepterede, at hun var for kontroversiel: ‘… jeg dur til at virke i fri mark, alene, eksplosivt og helst imod angreb, imod dumhed og idioti’
‘kvinden er herre over sit eget legeme’
Thit Jensen er forud for sin tid, især hvad angår kvinders seksualitet, og hun høster mange hug for sin kamp for prævention, og set med nutidige øjne er det fantastisk, som hun har brugt den modstand, hun mødte, til konstruktivt at få gang i foredragene. Og modstanden var massiv. Dansk Kvindesamfund mente endda, at prævention kunne være direkte skadeligt – årtier før opfindelsen af p-pillen.
Vi følger Thit Jensen i lang tid, men også de andre har sat deres spor i verden. Tove Jansson var dygtig, banebrydende og kontroversiel, men det var Mumitroldene der nåede ud til 40 lande og 20 millioner læsere, og gav Jansson en fast indtægt. Indtil hun var dødtræt af tegneserien og overlod den til sin bror. De andre damer har præget verden på hver deres måde, begået et lille oprør, kæmpet for retten til at leve af deres kunst.
Kvinder der fik nok er god læsning om de kvinder der tog de nødvendige kampe. I 1960 kom p-pillen og gjorde, at kvinder ‘fik hovedet frit’, som Thit Jensen ville have udtrykt det.
Damer der fik nok
Ulla Bjerne, Agnes von Krusenstjerna, Tove Jansson, Ester Nagel, Sara Lidman, Maria Wine, Karen Blixen, Karen Aabye, Hulda Lütken, Cora Sandel, Thit Jensen, Inge Ehrström
1915 – 1960
Sara Alfort
480 sider
Gads Forlag
Udgivet: 2024
Birte Strandby
